Ja, de er jo altså flotte de "dot" puder fra Hay... Men mine skal ligge i en kolonihave, og så er jeg alt for nærig til at betale en halv bondegård for et par puder. Derfor har jeg syet dem selv!
Jeg havde en masse puder i forvejen - målte betrækket op og klippede det nye stof til. Lavede runde hjørner, da jeg syntes at det bliver pænere når stoffet er meget kraftigt, smækkede et par knapper i og voila.. Nye puder.
De er syet i kraftigt lærred fra Stof 2000 til hhv. 99 kr./m og 79kr./m. Først var jeg bange for at det lysegrå (som ser beige ud på billedet) ville være for kraftigt, men efter den blev færdig syntes jeg faktisk at den blev endnu flottere, da det ser lidt mere professionelt ud med det kraftige stof + den bliver ikke så let nusset, hvilket der nok er ret stor chance for i en kolonihave.
Nu havde jeg jo puderne, men stoffet kostede ca. 40 kr. pr. pude. De pink knapper er sådan nogle fancy nogle man kan betrække, og de navyblå har jeg selv betrukket. Se hvordan her Betræk dine egne knapper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar