En begynderblog om kreative idéer fra handy-projekter til is-opskrifter.. Velkommen til :-)
fredag den 23. august 2013
Posebukser med blonder
Det er ikke så meget min symaskine kommer frem i øjeblikket, men jeg har da fået lavet disse bukser til Elisabeth.. Mønsteret er fra MiniKrea og er ligetil når bare man fatter princippet (og husker at lave højre og venstreben...!?)
De er ret fine med små blonder i benene, men er nok snart allerede for små så hurtigt som hun vokser :-)
Strikket elefanthue i Merinould - Nu med DIY
Der er flere der har spurgt om en opskrift på denne, og eftersom jeg har ændret lidt i den oprindelige vejledning, for det er det egentlig mere end en opskrift, har jeg tilladt mig at lave en selv.. Selvfølgelig med det i mente at jeg har lånt designet af Tante T som skrevet nedenfor.
Du kan finde min opskrift her
onsdag den 7. august 2013
Babysengetøj i det blødeste bomuldsatin
Jeg fandt det blødeste stof på udsalg og det er der blevet et sæt babysengetøj ud af.
Babysengetøj er nemt at sy fordi det kan foldes til målet 70x100, så det skal bare lige
have en tur med overlockeren, et sæt trykknapper i bunden og voila!
Barnevognsrangle med ugler
En lille barselsgave til min venindes snarligt kommende babydreng.
Uglerne er syet i blomstret bomuld med filtede detaljer, har små bjælder i sig og clips i begge ender af elastikken så den kan sidde på barnevognen
Jeg har set noget a la disse på nettet, men når jeg får lavet nogle i eget design kommer der en DYI.
Chokolademousse
Jeg har altid været glad for ting der smager af chokolade og det må man jo sige at chokolademousse gør!
Den er på den tunge side med masser af æg og chokolade, men den smager fantastisk, er fløjlsblød og smelter i munden.
Sommerhusgæsterne der fik serveret disse blev i hvert fald meget glade :-)
Ingredienser:
200 g. chokolade
½l fløde
75g. sukker
8 past. æggeblommer (tag dem gerne ud lidt før så de ikke er køleskabskolde)
Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle lidt af.
Pisk fløden til en blød skum.
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse og min. indtil sukkeret er opløst.
Kom æggesnapsen i én af gangen og rør til massen er blank og glat.
Vend forsigtigt med flødeskummet og stil på køl i min. 4 timer inden den serveres.
Velbekomme!
Kokos-sorbet med chokoladestykker
Mmmmm min klart nye yndlings-is hedder Bounty.. Eller det er i hvert fald det man tænker på når man får denne is i munden.
Flødeis-elskere vil sikkert synes at den mangler flødesmag, men er man sorbet-entusiast lige som mig, så er den lige i skabet.
Jeg har fiflet mig lidt frem til opskriften og er indtil videre mest glad for denne (ja, jeg har lavet den maange gange fordi den er SÅ god)
Ingredienser:
400 ml. kokosmælk
2,5 dl. sirup
ca. 2 spsk. pisket marengs af ½æggehvide og ½sukker.
Varm kokosmælken op til den ikke er klumpet længere, det er typisk kun til den er lidt lun.
Bland den med siruppen og kør den på ismaskinen. Når isen har en grødet konsistens kommes marengsen i.
Når isen er tæt på at være færdig tilføjes chokoladestykker hvis man vil have det i.
Velbekomme...
Sarah Bernard m. cognac og solbær
En lille prøvehapser på en Sarah Bernard med cognac og solbærkompot. Opskriften kommer senere når de alle (80!!) er overtrukket med chokolade..
Tråd-organizer....
Indtil jeg får lavet en rigtig organizer med opretstående ruller, må denne gøre det... Er bare glad for endelig at kunne finde den farve jeg mangler uden at skulle tømme dåsen.
Æsken er fra Føtex til 30 kr.
Suttesnor med knapper og hæklet "hank"
Så er der endnu en suttesnor i familien hos mine mange hæklede suttesnore.
Den er lavet af et stykke reststof jeg har foldet med en skråbåndsfolder (aner ikke hvad sådan én hedder) så jeg var sikker på at den var lige bred hele vejen. Så har den fået en "hank" af hæklede løsmasker der er lukket sammen med en kædemaske inde i snoren.
Klipsen er herfra og er billigere end de almindelige i metal fra ex. stof 200.
Obs. sy først knapper på efter du har syet snoren sammen... Ellers bliver det svært at komme forbi knapperne (det glemte jeg nemlig)
Abonner på:
Opslag (Atom)